Hvad er tandskadeerstatning

Med vedtagelse af patientforsikringsloven, som trådte i kraft den 1. juli 1992, ønskede lovgiver at gøre det nemmere for patienter at få erstatning for skader opstået i forbindelse med behandlinger i sundhedsvæsenet. Med vedtagelse af patientforsikringsloven, der i sidste øjeblik blev begrænset til kun at gælde for det offentlige sygehusvæsen, blev det hidtidige ansvarssystem erstattet med en såkaldt "no fault" forsikringsordning, der bygger på følgende hovedelementer:

1) Patientens ret til erstatning beror ikke på, om nogen person har pådraget sig ansvar for skaden i kraft af en begået fejl; culpareglen er erstattet af en form for udvidet virksomhedsansvar.

2) Erstatning ydes gennem en - obligatorisk - forsikringsordning, der finansieres af dem, der driver den pågældende virksomhed (typisk regioner, kommuner m.v.).

3) Selv om erstatningen som udgangspunkt udmåles efter almindelige erstatningsregler, fraviges disse på en række punkter, således at reglerne om erstatningskravet skræddersyes efter de særlige behov på området.

4) Behandlingen af erstatningskrav foregår i et særligt skadereguleringssystem, således at tvister om kravets berettigelse ikke skal afgøres ved domstolene.

Fra den 1. januar 2004 blev patientforsikringsloven udvidet til også at omfatte den private sektor og omfatter herefter hele sundhedsvæsenet. Patientforsikringsloven blev i 2007 erstattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, der i kapitel 3 omhandler behandlingsskader.

Loven dækker erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som er foretaget

1) på sygehus eller på vegne af dette,
2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sygehusloven,
3) af autoriserede sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, ved en odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion eller i forbindelse med levering af de kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41 eller på vegne af disse,
4) på universiteternes tandlægeskoler,
5) af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner,
6) af læger, der uden at være privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til sundhedslovens § 158,
7) af læger, der uden at være privatpraktiserende virker som vagtlæger, eller 
8) af Sundhedsstyrelsen af sager i henhold til sundhedslovens kapitel 21, regler udstedt i medfør heraf eller regler udstedt i medfør af § 5 d i lov om sygehusvæsenet som opretholdt ved sundhedslovens § 277, stk. 12.

Erstatningen fastsættes i henhold til reglerne i erstatningsansvarsloven.  

For behandlingsskader sket på Færøerne trådte anordning om ikrafttræden for Færøerne af klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet i kraft den 1. januar 2012. Herefter er Færøernes hjemmestyre og driftsansvarlige for den kommunale tandpleje erstatningsansvarlige for skader, der overstiger minimumsgrænsen på 10.000 kr.