Hvilken erstatning og godtgørelse kan patienten få?
I henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang (KEL) kan der ydes erstatning, hvis den samlede erstatning og godtgørelse overstiger 10.000 kr. Denne minimumsgrænse gælder således, hvis skaden sker i den kommunale tandpleje, regionstandplejen eller på tandlægeskolerne.
Hvis skaden derimod sker hos en privatpraktiserende tandlæge i Danmark, kan der ydes erstatning allerede, hvis den samlede erstatning og godtgørelse overstiger 1.000 kr.
Årsagen til at patienter kan få udbetalt erstatning, allerede når det samlede erstatningsbeløb overstiger 1.000 kr., hvis skaden er sket hos en privatpraktiserende tandlæge i Danmark skyldes, en kollektiv finansiering afholdt af alle privatpraktiserende tandlæger via tandlægeforeningens Praksisforsikring.
Hvis erstatningen udgør mindre end henholdsvis 1.000 kr. og 10.000 kr. er der ikke krav på erstatning.
Udbetalingen af erstatning foregår til patienten via forsikringsselskabet, uanset erstatningens størrelse.
Den erstatning og godtgørelse, patienten evt. vil være berettiget til som følge af patientskaden, fastsættes efter reglerne i Erstatningsansvarsloven (EAL).
Ifølge loven er der mulighed for at få tilkendt erstatning og godtgørelse for følgende post
- Helbredelsesudgifter og andet tab
- Tabt arbejdsfortjeneste
- Svie og smerte
- Varigt mén
- Erhvervsevnetab
- Tab af forsørger, overgangsbeløb eller udgifter til begravelse
Helbredelsesudgifter og andet tab – EAL § 1
Der kan ydes erstatning til rimelige og nødvendige udgifter, som har til formål at udbedre den skade, patienten er blevet påført som følge af behandlingen. Vi henleder dog opmærksomheden på, at erstatningen altid udbetales direkte til patienten. Betaling for en udført behandling er således et anliggende mellem patienten og tandlægen.
Typisk vil det dreje sig om udgifter til den skadesudbedrende behandling, medicin, transport mm. Udgifterne kan som regel erstattes frem til det tidspunkt, hvor patientens helbredelsestilstand ikke forventes at blive bedre ved yderligere behandling. I særlige tilfælde kan fremtidige udgifter f.eks. til medicin erstattes med et engangsbeløb.
”Andet tab” kan f.eks. være de økonomiske tab, der kan opstå som følge af forlængelse af et uddannelsesforløb, udgifter til hjemmehjælp mv.
Tabt arbejdsfortjeneste – EAL § 2
Hvis patienten har haft et indtægtstab, fordi patienten har været sygemeldt som følge af patientskaden, kan dette tab erstattes. Hvis patienten uanset skaden ville have været sygemeldt alligevel som følge af grundsygdommen, er patienten ikke berettiget til erstatning for indtægtstab som følge af patientskaden.
Svie og smerte – EAL § 3
Godtgørelse kan ydes for hver dag, patienten har været sygemeldt som følge af skaden. Der kan normalt kun ydes godtgørelse frem til arbejdet genoptages, behandlingen afsluttes eller der fastsættes et varigt mén.
I særlige tilfælde er der mulighed for en skønsmæssig fastsat godtgørelse for svie og smerte.
Godtgørelsen beregnes i henhold til en fast takst og pr. 01-01-2024 udgør den 230 kr. for hver dag, patienten er syg. Dog er der fastsat et maksimum for godtgørelsens størrelse på 88.500 kr.
Varigt mén – EAL § 4
Godtgørelsen ydes for de varige gener, som patientskaden har medført. Det er dog en betingelse, at det varige mén udgør mindst 5%. Méngraden fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel og efter en fast takst pr. méngrad.
Pr. 01-01-2024 udgør godtgørelsen 1.013.500 kr. ved en méngrad på 100%.
Ved lavere méngrader nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Ved en méngrad på f.eks. 5% er godtgørelsen 50.675 kr.
I særlige tilfælde kan méngodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 1.215.000 kr.
Hvis patienten på skadestidspunktet er fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1% for hvert år, man er over 39 år, og med yderligere 1% for hvert år, man er over 59 år. Nedsættelsen kan dog maksimalt udgøre 40%.
Erhvervsevnetab – EAL § 5
Hvis patientskaden har medført et varigt tab af erhvervsevne og dermed et varigt indtægtstab, kan der ydes erstatning for tab af erhvervsevne.
Der kan dog ikke ydes erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15%, ligesom der er et maksimum for erstatningens størrelse.
Tab af forsørger, overgangsbeløb eller udgifter til begravelse – EAL §§ 12-14
Da skader som følge af tandbehandlinger typisk ikke medfører, at patienten dør, henvises der til lovens bestemmelser herom for yderligere information.